3 år efter sidste kemoterapi

Dette billede blev taget på Rigshospitalet, Onkologisk afdeling den 1. oktober 2013. Jeg havde lige fået min sidste kemoterapi og det blev fejret med flag ved min seng – og jeg havde købt lidt godt til ganen til min søde sygeplejerske.

Jeg valgte at ligge ned, når jeg var i kemo, fordi jeg i løbet af kort tid fik ondt i ryggen og var nødt til at have benene oppe. Hele seancen med kemo m.v. tog ca 1½ time alt efter, hvor hurtigt stoffet løb igennem. Derfor syntes jeg, at det var rart at ligge ned. Min veninde Zita var selvfølgelig med – og det var en stor hjælp at have hende ved min side. Hun hentede mig om morgenen og kørte mig hjem bagefter.

Jeg kunne mærke kemoens effekt med det samme. Jeg blev forpustet, blev ekstremt lyd- og lysfølsom og alt lugtede og smagte grimt. Jeg havde også svært ved at bedømme afstand, og kørte ikke bil ca 10 dage efter en behandling. Det betød meget for mig, at Zita kom og hentede mig, når jeg skulle til behandling eller hvis hun syntes, at jeg trængte til at blive luftet, så kørte vi en tur eller gjorde noget andet for at adsprede mig.

Der er nu gået 3 år. Jeg er stadigvæk i antihormonbehandling – og skal være det i op til 10 år, måske mere ifølge Rigshospitalet. Min krop har vænnet sig til pillerne og jeg kan holde bivirkningerne ud. I det øjeblik min livskvalitet forringes markant, så vil jeg stoppe med at tage dem. En holdning, som min læge synes er fin. Jeg tager et halvt år ad gangen.

Jeg er godt i gang med min træning igen. Jeg besluttede i sommer at holde ferie fra al træning i min egen ferie og da min træner havde ferie. Dog lavede jeg mine øvelser med armene og benene både morgen og aften. Da jeg gik i gang igen efter ferien, så kunne jeg pludselig mærke, at jeg var tilbage i min krop. En følelse jeg ikke har haft siden før jeg blev syg. Så jeg er super glad og taknemmelig for, at min cancer blev opdaget i tide – og at jeg er rask.