Spørgsmål til Brystkirurgisk Afdeling:

Møde 1: Svar på biopsi

Det var nogle turbulente dage op til, at jeg fik svar på biopsi. Jeg gik fra total apati til handlemood.

Først ville jeg slet ikke læse om brystkræft på nettet. Besluttede så at læse lidt på Rigshospitalets hjemmeside og Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Jeg satte mig ned og overvejede, hvad der er vigtigt for mig at få spurgt om og få fortalt.

Spørgsmål:

  • Hvilken form for brystkræft er det?
  • Jeg har en venstresidet cerebral parese og en form for muskelsvind i højre hånd. Hvordan påvirkes disse af operation og evt. efterbehandling? – Jeg er meget nervøs for funktionen af højre arm efter en operation.
  • Hvilken gruppe er jeg i? høj- eller lavrisikogruppen?
  • Alle højrisiko patienter tilbydes efterbehandling med kemoterapi eller antiøstrogenterapi.
  • Hvad er svulstens størrelse? Svulstens mikroskopiske aggressivitetstegn (malignitetsgrad) og svulstens indhold af bestemte æggehvidestoffer, som kan binde det kvindelige kønshormon (det vil sige forekomst af såkaldte østrogenreceptorer og dermed følsomheden for hormoner – og dermed igen muligheden for at påvirke cellernes vækst med anti-hormonbehandling). Desuden kan fremtidsudsigterne også påvirkes af graden af tilstedeværelse af det gen, der koder for en bestemt vækstfaktor, kaldet HER2. Alle disse faktorer indgår også i tilrettelæggelsen af den mest hensigtsmæssige behandling, så den målrettes så præcist som muligt til den enkelte person.
  • Er lymferne i armhulen angrebet?

 I tilfælde af operation:

  • Hvem skal operere mig? – Væsentligt, at det er en erfaren læge
  • Hvor længe tager operationen?
  • Hvordan skal jeg ligge med armen?
  • Jeg ligger meget uroligt og har svært ved at ligge på ryggen i længere tid.
  • Jeg har lav kropstemperatur (ca. 36,5) – og ved operation falder min temperatur meget, så jeg fryser og ligger og ryster til temperaturen er oppe igen.
  • Hvis operation: kan jeg så få Intraoperativ strålebehandling? De kvinder, der kunne deltage i undersøgelsen, havde brystkræft i et tidligt stadie; de ønskede en brystbevarende operation; de var 45 år eller ældre; og de havde brystkræfttypen invasiv ductal carcinoma.
  • Bruger I “sentinel node” (“skildvagtslymfeknude”) metoden, hvor blå kontrastvæske sprøjtes ind?
  • Hvordan udfører I den i praksis? –
  • Hvornår sprøjtes det blå farvestof ind? – før eller under operation?

Hvad er vigtigt at fortælle:

  • Det var vigtigt for mig at fortælle, at jeg har en venstresidet cerebral parese og en form for muskelsvind i højre hånd og få at vide, om mine handicaps påvirkes af operation og evt. efterbehandling? – Jeg er meget nervøs for funktionen af højre arm efter en operation.
  • Det var meget vigtigt at få at vide, hvem der skal operere mig.
  • Jeg går let i panik i denne type situationer. Det er vigtigt, at I tager hensyn til det.
  • Jeg ligger meget uroligt og har svært ved at ligge på ryggen i længere tid.
  • Jeg har lav kropstemperatur (ca. 36,5) – og ved operation falder min temperatur meget, så jeg fryser og ligger og ryster, indtil temperaturen er normal.

Træning efter operation:

Jeg går til balancetræning og varmtvandstræning en gang om ugen. Hvor lang til skal der gå, før jeg må træne igen? 

  • Balancetræning kan påbegyndes:
  • Varmtvandstræning kan påbegyndes:

Disse spørgsmål var mit udgangspunkt og kan udskiftes med andre spørgsmål, alt efter behov.

Hvad er vigtigt for dig?

Foto: Jakob Carlsen