Noget om bivirkninger efter første kemo

Noget om bivirkninger efter første kemo

Foto: Jakob Carlsen

Jeg havde været så nervøs for dels at få lagt den intravenøse port ind dels hvordan min krop ville reagere på at få kemoen sprøjtet ind i kroppen – og så var det hele slet ikke så slemt og dramatisk, som jeg havde forestillet mig. Jeg gjorde også meget ud af at fortælle, hvor bange jeg var og hvad jeg mente, der skulle til, for at de kunne hjælpe mig bedst muligt, så jeg ikke gik i panik. Og alle gjorde deres bedste for at hjælpe mig. Jeg var svimmel og ør i hovedet, da jeg kom hjem om eftermiddagen og påvirket af bedøvelse og det beroligende jeg havde fået. Min balance var dårlig, havde svært ved at fokusere og øjnene ville helst være lukkede. Alt smagte salt, jeg var tør i munden og maven var gået helt i stå.

Jeg sov nogenlunde om natten og havde ingen smerter ved portakatten. Næste morgen følte jeg mig træt og uoplagt, men havde det ellers nogenlunde. Først da jeg stod op begyndte kvalmen at komme, så jeg tog den pille mod kvalme, jeg havde fået med hjem af min sygeplejerske.

Jeg aflyste min tid til tandrensning hos tandlægen, fordi mit immunforsvar var lavt. Vi aftalte, at jeg først skulle komme igen, når jeg var færdig med mine kemobehandlinger og mit immunsystem var normalt.

På andendagen ringede min sygeplejerske og spurgte hvordan det gik. Jeg fortalte, at maven ikke fungerede og fik at vide, at jeg skulle tage to breve – af noget mod forstoppelser – på én gang i 250 ml vand.

Jeg følte, at mit hår var begyndt at falde af, så jeg bestilte tid hos min frisør til at få håret barberet af.

Jeg var træt, så jeg lagde mig og sov, og stod først op lige inden Zita kom ved 16 tiden. Hun ringede og spurgte, om hun skulle tage noget med. Bad hende om at tage kiks, druer, blåbær og energi drik med. Dén med hvid te, kunne jeg godt få ned.

Jeg havde svært ved at spise,  for alt smagte ekstremt salt, sødt eller metallisk. Mine læber smagte af salt, Jeg hikkede, hvilket jeg ellers sjældent gør og var kuldskær men ellers ok.

Jeg havde gennem Rigshospitalet søgt et legat på 3.000 kr., som jeg fik brev om, at de havde tildelt mig.  Da jeg læste det, blev jeg bare så ked af det igen og græd og græd. Jeg véd godt, at jeg ikke kan få mit liv tilbage, som det var. Men det var hårdt at være inden i mig på det tidspunkt. Jeg hader at være utilpas, ude af stand til at gøre hvad jeg vil, være så træt og bare vil sove. Som Zita sødt sagde, så er jeg i gang med at skrive min historie, og at den vil bære mig styrket igennem denne svære tid.

Senere på aftenen var jeg lidt bedre tilpas efter at have spist lidt salat med persille, ananassalvie, jordbær og lidt kartoffelsalat. Drak en Energidrik fra little miracles og 5 stk chokoladeovertrukken lakrids blev det også til.

På tredjedagen vågnede jeg og var tung i hovedet. Væsken i armhulen generede og trykkede og jeg var lidt utilpas, svedte, var tør i munden, saltsmag på læberne, alt smagte salt, have hjertebanken, susen for ørene og prikken i højre hånds fingre.

Stod tidligt op og tog min kvalmepille og lagde mig igen. Stod op en times tid senere for at få lidt morgenmad. Jeg tog lidt yoghurt med havregryn og lidt syltetøj. Dét smagte ikke. Så tog jeg en halv bolle med smør og en kop kaffe. Havde svært ved at tygge og synke tør mad, da jeg ikke havde spyt nok i munden. Begyndte at overveje at gå over til mere flydende kost.

Ringede til Brystkirurgisk afdeling og fik tid til tømning næste dag.

Jeg var ret utilpas hele formiddagen, var træt, ingen appetit, spiste en digestive og drak en kop urtete, skyllede munden hele tiden, for jeg var så tør som en ørken. Tog en Energidrik fra Little miracles med White tea, gensing, kirsebær og acai. Den smagte mig.

Jeg kunne mærke, at jeg var tyndhudet. Begyndte at græde for ingenting og var bare ked af det uden nogen speciel grund. Har godt nok ikke fortjent, at skulle dette igennem.

Sov elendigt natten til fjerdedagen. Var oppe flere gange dels på grund af varme og jeg skulle tisse dels fordi væsken i armhulen gjorde, at jeg ikke kunne finde hvile og så var jeg bare utilpas.

Tog kvalmepille ved 6.30 tiden og lagde mig ind igen for at vente på de virkede og for at gøre mine øvelser inden jeg stod op. Det gjorde ondt at gøre nogle af armøvelserne, fordi jeg var så spændt i armhulen. Godt jeg skulle tømmes senere på dagen.

Stod op og gik i bad, men blev ved med at være utilpas. Selv efter morgenmaden var jeg utilpas. Ringede til Zita lidt i ni og kunne slet ikke overskue, hvordan jeg skulle komme ind på Riget. Skal jeg komme? Spurgte Zita. Og det blev vi enige om, at hun skulle. Ringede til onkologisk afdeling og bad dem om at få min sygeplejerske til at ringe mig op.

Vi tog en taxa og var der lige til tiden. En meget sød sygeplejerske på Brystkirurgisk afdeling skulle tømme mig. Da hun hørte, at jeg havde været i kemo i mandags, så skulle hun have sikkerhedsudstyr på og en kollega skulle hjælpe til. Fortalte om min kvalme og fik en hurtigtvirkende tablet der opløses under tungen. Den smagte fælt men hjalp. Blev tømt for 175 ml væske, så det gik nedad.

Lige da vi var færdige ringede min sygeplejerske fra Onkologisk afdeling og jeg fik en tid kl 12. Vi gik ned og tog lidt mad. Fik spist en halv rugbrød med æg. Stort at kunne spise et halvt stykke rugbrød!

Vi gik op på afdelingen, hvor jeg blev spurgt indgående om, hvordan jeg har haft det de første dage. Det største problem er min mave, der er gået helt i baglås. Jeg fik lov til at tage den type tablet jeg lige havde fået på Brystkirurgisk afdeling mod, at jeg så tog to gange tre pulver for at få gang i maven. Årsag: disse piller virker stoppende. Desuden skulle jeg drikke megen væske. Alt dette gjorde jeg, og der er kommet lidt gang i systemet.

På femtedagen vågnede jeg ved halvsyvtiden og havde det helt anderledes i kroppen. Næsten som før jeg blev syg. Var oppe på toilettet og gik ind og lagde mig igen, for jeg var stadigvæk træt. Stod op ved nitiden efter at have lavet mine øvelser. Havde begyndende kvalme, så jeg tog 2 kvalmepiller og gik i bad. Var stadig lidt utilpas, men det hjalp at få morgenmad.

Jeg havde så meget overskud, at jeg fik ryddet op og vasket op, lagt tøj på plads. Jeg ringede til min mor og min søster for at fortælle, at jeg havde det helt anderledes, og de blev de glade for at høre.

Jeg talte med min homøopat om min forstoppelse. Jeg tror, at det skyldtes, at min krop var i chok. Men også kvalmen og utilpasheden, og dét at blive rørt ved, som jeg egentlig ikke bryder mig om, spillede også en stor rolle.Vi blev enige om, at jeg skulle opløse en arnica i et glas vand og drikke det over et par timer. Så skulle vi tale sammen igen senere.

Spiste en avokado med citron og gik ned i min have og slog græs.

Lagde mig inden Zita skulle komme ved 16 tiden. Vi kørte ind til min frisør, hvor vi mødtes med Jakob, der skulle tage billeder af mig mens håret blev barberet af. Det var en underlig fornemmelse at blive kronraget. Jeg var helt afklaret med, at nu faldt resten af håret. Men kunne godt mærke en tåre i øjenkrogen, da han begyndte at barbere håret af. Jakob fór rundt og tog billeder imens. Da frisøren var færdig, så prøvede jeg parykken igen og den blev klippet til og gjort mindre stram. Bagefter tog vi billeder af mig med og uden paryk og Zita tog billeder med min IPhone som jeg kunne sende til familien.

Bagefter gik vi på café, hvor jeg fik en avokadosalat, stegte kartofler og vand. Jeg spiste ca halvdelen af salaten og kartoflerne. Jeg var stolt over at have spist så meget. Jeg har det helt anderledes i dag. Mere energi og ikke så kvalm og utilpas. Så er det bare maven der skal gang i.

På sjettedagen sov jeg godt om natten, selvom jeg lige skulle vænne mig til min skaldede isse. Jeg havde svært ved at holde min kropstemperatur, så min mor har syet en lille nathue til mig, som jeg fik, da hun kom senere på dagen. Vi havde en hyggelig eftermiddag. Hun havde bagt boller til mig, som jeg spiste en hel af med usaltet smør og en kop te. Jeg var stolt over at kunne spise så meget. Hun havde også lavet hyldeblomstsaft, en pude som jeg kan ligge med og en lille hue. Herligt.

Til aften spiste jeg lidt kartoffelsalat fra forleden aften, nogle jordbær og et æble. Hertil mors hyldeblomstsaft, som var rigtig lækker.

Sjettedagen var første dag uden kvalmepiller. Jeg havde det ok og var kun lidt utilpas på grund af maven. Skønt at de værste gener var ved at være overstået. Så manglede kun appetitten og lysten til mad. Kunne ikke tåle lugten af varm mad, stegt kød, kage mv. Jeg kunne slet ikke kende mig selv. Jeg plejer at være et madøre. Elsker god mad og vin. På det tidspunkt kunne jeg ikke tåle synet af mad. End ikke madudsendelser. Meget mærkeligt.

Jeg har valgt at beskrive tiden efter første kemo ret detaljeret, for at vise jer derude, hvordan jeg havde det i dagene efter, og hvad jeg gjorde for overhovedet at få mad ned. Jeg håber, at min historie kan hjælpe andre i samme situation. Del gerne jeres oplevelser og gode råd her på bloggen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *