Noget om at have gode oplevelser

Noget om at have gode oplevelser

Da begyndte mit forløb med kemoterapi, hvor jeg skulle i behandling hver 21. dag fra midt juni til 1. oktober 2013, så virkede det som lang tid. De første dage efter jeg havde fået kemoen, var jeg meget dårlig men den sidste uge inden jeg skulle ind igen, havde jeg det fint.

Min søde veninde Zita påtog sig opgaven som min “personlige assistent”, som vi lidt grinende kaldte hende. For hun hjalp mig med alt – og sørgede for, at når jeg havde mine gode dage, så aftalte vi i god tid i forvejen noget vi skulle – så jeg havde dét at se frem til.

Vi tog til Sverige og boede hos en veninde jeg har. Selvom jeg ikke kunne så meget, så hyggede vi os, spiste god mad og slappede af. Nød at være hjemmefra og tænke på noget andet.

Jeg fik udbetalt kritisk sygdom gennem min pensionskasse, og besluttede, at jeg ville forære mig  selv en gave, når jeg var færdig med kemoen. Så kunne jeg have dét at se frem til.

Vi tog til Kunstmuseet Aros i Århus og så en udstilling og boede på hotel og shoppede. Vi mødtes med min kusine på en café. Pludselig ringede Zitas telefon. Det var Michala Petri, der ville tale med mig. Jeg var meget forbavset, for hende kendte jeg ikke privat. Nå, tænkte jeg. Man er vel professionel, så jeg præsenterede mig. Hun var meget sød og smilende og spurgte, om Zita og jeg sammen med Zitas mand Finn ville komme til hendes koncert i København i slutningen af oktober? – Det ville vi selvfølgelig. Vi var begge to målløse og forstod ikke, hvordan hun var kommet på den idé.

Senere på dagen fortalte Finn, at han havde ordnet noget i hendes hus – og havde spurgt, om de skulle lave gas med mig, ved at hun ringede op og inviterede os til koncerten. Jeg faldt i med begge ben. Men kors, hvor har vi grinet af den episode mange gange. Det bedste var, at jeg i et par måneder gik og glædede mig til koncerten – og til at hilse på hende og sige tak.

Zita og jeg plejer hver sommer at være en uge i min families hytte på Christiansø. Rigshospitalet syntes ikke, at det var en god idé at tage derover, for hvis jeg fik feber, så skulle jeg hurtigt kunne komme i behandling. I slutningen af august begik vi “civil ulydighed”. Vi tog til Christiansø og indlogerede os i fængslet i celle 4. Vi tog af sted mandag morgen og kom hjem onsdag aften. Jeg havde bedt min søster om at fortælle dem, jeg kender derovre, at jeg kom og at jeg havde mistet alt mit hår på grund af kemo. Alle jeg mødte, var utrolig søde og opmærksomme og spurgte uden omsvøb, hvordan jeg havde det. – Jeg kan godt lide den naturlige måde vi talte sammen på og om et emne, der kan være svært at tale om.  Vejret var fint – og vi havde nogle skønne dage.

Hvor er det godt at have en god familie og gode venner, der bare er der, også når livet er hårdt.

Hvad gør du, for at få gode oplevelser, mens du er i kemo?

Foto: Jakob Carlsen

 

Bente35

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *