Møde 5: Indledende møde med Stråleklinikken

Møde 5: Indledende møde med Stråleklinikken

Det kan virke uoverskueligt og lang tid, at skulle have 25 gange stråler. Jeg skulle komme ind på Stråleklinikken hver dag undtagen i weekenden. Altså i 5 uger. I stedet for at blive irriteret over at skulle på hospitalet hver dag, tænkte jeg på det, som mit arbejde. Uanset om jeg havde lyst eller ej, så skulle jeg af sted og passe mit arbejde.

Stråleklinikken ligger nede under jorden. Man tager en elevator (eller trappen) 2 etager ned, tror jeg det var. Jeg skulle til en indledende samtale med en sygeplejerske, der skulle fortælle mig om forløbet. Min fotograf Jakob fik lov til at tage billeder af mig, for at vise, hvordan behandlingen foregår. Jeg havde ledt efter billeder af, hvordan man ligger i sådan en maskine og ikke fundet noget. Derfor ville jeg gerne have billeder af, hvordan min behandling foregik, så andre kan se, hvordan det foregår.

En radiograf hentede os i venteværelset. Han forklarede, hvordan ct scanneren virkede og hvordan personalet ville lægge mig til rette. Når de var tilfredse med, hvordan jeg lå på lejet, så ville alle forlade rummet og jeg blev scannet. Han satte 4 mærker, som skulle være “rettesnor” for de 25 behandlinger jeg skulle have. Da han var tilfreds med, hvordan jeg lå, tog han mærkerne af, og satte 4 små tatoveringsmærker. Det var små prik, der ikke gjorde ondt. Når man bliver lagt til rette, er det vigtigt at ligge på nøjagtig samme måde alle 25 gange, så strålerne rammer de samme steder hver gang.

Det gik rigtig fint og Jakob gik rundt og tog billeder. Da vi var færdige viste han os ud i venteområdet, hvor en sygeplejerske ville komme og hente os. Hun skulle fortælle om det rent praktiske og jeg fortalte hende om mine udfordringer og traumer og at de ikke måtte herse med mig, fordi jeg kan blive helt stiv i kroppen og gå i baglås. Hvis jeg gik i panik, så skulle de give mig tid til at finde tilbage i kroppen, så vi kunne blive færdige. Alt blev skrevet ned.

Jeg havde hjemmefra skrevet følgende spørgsmål ned:

  • Jeg har en intravenøs port indopereret i venstre side. Kan den fjernes, mens jeg får stråler?
  • Jeg har traumer, der gør, at jeg kan gå i panik
  • Jeg græder meget
  • Jeg har svært ved at ligge stille pga handicap. Kan I tage hensyn til dét og lægge mig, så jeg undgår kramper?
  • Hvor mange gange stråler skal jeg have?
  • Hvordan vil det påvirke min hud?
  • Hvilke andre gener kan jeg forvente?
  • Kan jeg få morgentider?
  • Er der koldt i rummet? – Mine muskler kramper i kulde og I kan få svært ved at lægge mig til rette.
  • Kan jeg se og evt. prøve at ligge i en maskine?

Efter samtalen blev jeg vist rundt og fik at vide, hvilken maskine jeg var tilknyttet. Hver gang jeg kom, skulle jeg registrere mig ved indgangen ved at indtaste mit cpr.nr. og gå til venteområdet ved min maskine. En sygeplejerske ville komme og hente mig og vise mig ind i et omklædningsrum, hvor jeg kunne lægge mit tøj. Jeg kunne beholde sko og tøj på underkroppen og fik en hospitalsskjorte jeg kunne tage over mig. Derefter gik jeg ind til maskinen og blev lagt til, nøjagtig som radiografen havde besluttet, jeg skulle ligge.

Siden operationen havde jeg trænet mine arme i at kunne komme op over hovedet, fordi jeg havde fået at vide, at jeg skulle ligge med armene over hovedet. Da jeg havde indopereret en intravenøs port i venstre side, kunne jeg ikke få venstre arm så højt op, så jeg fik en ring at holde i med begge hænder. Det fungerede fint. Min skræk var, at jeg kom til at hoste eller nyse og komme til at bevæge mig, så de måtte starte for fra. Det skete heldigvis ikke – og fra jeg kom ind til jeg havde tøj på igen gik der højst 30 minutter.

Foto: Jakob Carlsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *