Årsagen til at jeg skulle have strålebehandling var, at det rent operativt ikke er muligt at fjerne de lymfer, der sidder ved brystbenet og kravebenet. Strålebehandlingen bliver beregnet nøjagtigt ud fra, hvor knuden sad i brystet og under armen.

På bloggen vil jeg gennem billeder og tekst fortælle, hvordan et strålebehandlings- forløb foregår på Stråleklinikken på Rigshospitalet.

Der ud over vil jeg komme ind på mine overvejelser omkring behandlingen, hvilke bivirkninger der var og hvad jeg gjorde for at klare behandlingen.

Foto: Jakob Carlsen