På grund af mit handicap er jeg kommet regelmæssigt på hospitaler, indtil jeg fyldte 18 år. Derefter har jeg kun haft lidt at gøre med hospitalsvæsenet.

Efter jeg er fyldt 50 år, er jeg hvert andet år blevet indkaldt til mammografi. Det er gået fint og jeg har pralet af, at ”vi havde ikke cancer i vores familie”. Tanken eksisterede overhovedet ikke.

I marts 2013 blev jeg igen indkaldt til screening på Bispebjerg. Ca 4 uger efter fik jeg et brev fra Rigshospitalet, at de godt ville se mig til en ny mammografi og ultralydsscanning plus, at en læge skulle føle mig på brysterne. Nå, tænkte jeg. Det er også fordi, at jeg har tæt brystvæv.

Den 17. april 2013 kl. 8.00 om morgenen kørte jeg derind. Da mammografien var taget, blev jeg vist ind i et andet rum, hvor lægen ville komme, når hun havde set på billederne.

Der gik en rum tid, før hun kom og scannede mig. Pludselig sagde hun, at hun i højre bryst kunne se en 15 millimeter stor knude. Den var ondartet sagde hun – og nu gik deres cancerprogram i gang. Hun ville gå ud efter en sygeplejerske, så de kunne tage en biopsi af knuden. Samtidig ville hun bestille tid til svar og til røntgenfotografering af mine lunger, for at se om canceren havde spredt sig. Og så gik hun.

Så lå jeg dér og tænkte, det er løgn dette her. Det kan absolut ikke passe. Jeg har altid levet sundt, ryger ikke, drikker ikke, træner og gjort alt dét, Kræftens Bekæmpelse siger man bør gøre, for at undgå kræft.

Kl. 8.00 gik jeg ind som rask og kl. 9.00 ud som syg. Mit liv ændrede sig på et splitsekund – og bliver aldrig som det var før.

Den 23. april skulle jeg have svar på prøven. Jeg havde min gode veninde Zita med som bisidder – og havde forberedt spørgsmål, som var skrevet ned på papir. Zita skrev svarene ned, så jeg kunne se på dem senere.

Jeg fik at vide, at jeg havde brystcancer i højre bryst og at knuden og skildvagtslymfer skulle opereres ud. Jeg blev opereret den 6. maj.

På bloggen vil jeg gå i dybden med operationerne, kemoterapi, strålebehandling, antihormonbehandling og bivirkninger.

Foto: Jakob Carlsen