Du har brystkræft! – Hvad gør jeg?

Du har brystkræft! – Hvad gør jeg?

Dette indlæg indeholder de tanker og overvejelser, jeg gjorde mig, da jeg lige var kommet ud fra mammografi og scanning, og lægen havde sagt, at tumor var ondartet.

At få diagnosen brystkræft smidt i hovedet, er som at blive væltet af en damptromle.

Al luft forsvinder ud af én – og det eneste jeg kunne tænke på var, hvordan får jeg det sagt til min mor, min søster og hendes piger og mine venner.

Jeg var så rystet, at jeg ringede rundt og fortalte det til de nærmeste. Jeg kunne ganske enkelt ikke forholde mig til, at jeg havde fået en livstruende sygdom, som jeg aldrig kommer af med.

Mit held var, at jeg fik tumor fjernet og var/er i forebyggende behandling.

Mine næste tanker var: Hvorfor mig? – Hvad har jeg gjort forkert, siden jeg får brystkræft? Hvad skal jeg lære af dette?

Da jeg arbejder som kommunikationstræner, så tænkte jeg, at jeg måtte tage min egen medicin og forberede mig, som jeg altid siger til mine kursister, at de skal gøre.

Det første jeg gjorde, var at spørge min ældste veninde Zita, om hun ville være min bisidder. Da vi skulle til første møde og have svar på biopsien, sagde hun, at hun havde talt med sin chef og fået lov til at holde fri de gange jeg skulle ind til operation og have svar og arbejde på et andet tidspunkt.

Det var en stor lettelse at vide, at jeg havde en fast person med mig og som kunne holde styr på mine spørgsmål og de svar jeg fik. Vi har flere gange haft samtaler, hvor jeg har opfattet et svar på én måde og hun på en anden måde. Hvis det var vigtigt, ringede jeg og talte med min sygeplejerske ellers skrev jeg spørgsmålet ned og spurgte om det til næste samtale.

Jeg kan kun varmt anbefale andre at have en bisidder med til alle møder, undersøgelser m.v. Fordi 4 ører hører mere, end to ører. Specielt, hvis man som jeg, bliver helt tåget i hjernen og ikke får hørt eller forstået dét, der bliver sagt.

Rigshospitalets brystkirurgiske afdeling er meget effektiv. Når man kommer ind til møde, så har man sin faste sygeplejerske, der hjælper med at finde nye mødedato for operation og svar og svarer én på alle ikke-lægefaglige spørgsmål.

Den fordeling mellem læge og sygeplejerske fungerede fint for mig. Når jeg forberedte mig til møder med lægen, så inddelte jeg spørgsmålene i tre kategorier:

Spørgsmål til læge:                                      Spørgsmål til sygeplejerske:                                                Diverse:

Når man forbereder sig til de forskellige samtaler, så er det vigtigste at spørge sig selv:

  • Hvad vil jeg gerne have svar på?
  • Hvad bekymrer mig?
  • Hvad er jeg bange for?
  • Hvordan kan læger og sygeplejersker hjælpe mig, hvis jeg bliver grebet af panik?
  • Hvilken type medicin kan jeg ikke tåle?

Hvis lægen eller sygeplejersken siger noget, som du ikke forstår, så sig:

  • Jeg forstår ikke det du siger. Prøv at forklar mig det på en anden måde. Eller
  • Hvad mener du med det du siger?
  • Hvad betyder det for mig?

 

Foto: Jakob Carlsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *